Real-præsident: Få problemer i Bale-handel
Vice-præsidenten i Real Madrid, Fernando Fernandez Tapias, fortæller nu, at der er nogle få problemer i Bale-handlen, men forventer dem løst inden for kort tid.
Gareth Bale skulle være præsenteret i den spanske hovedstadsklub nu, men forhandlingerne trækker ud, afslører vicepræsidenten.
. Jeg tror, det sker, men jeg kan ikke love noget. Vi vil komme til at vente, fordi de trækker handlen ud. Der er nogle få problemer, men jeg håber snart, at de bliver løst. Vi troede, at han ville være hos os nu, men han er ikke Real Madrid-spiller nu. Det ser dog ud til, at han skifter, siger Tapias ifølge Sky Sports.
Han fortæller dog også, at de har et godt hold, hvis Bale ikke kommer alligevel.
– Selv hvis Bale ikke kommer, har vi et fantastisk hold. Der skal ikke herskes nogen tvivl om Bales klasse, men Real Madrid uden Bale er et fantastisk Madrid. Vi har et hold fyldt med krigere.