Real Madrid vil svare Barcelona igen: Salah er på ønskelisten
Året startede rigtig godt for Liverpool med indkøbet af Virgil van Dijk, men til stor ærgrelse for klubbens fans kunne Philippe Coutinho mandag realisere sit skifte til Barcelona.
I de seneste dage har der været rygter om, hvem Liverpool ønsker at hente som erstatning for Philippe Coutinho, og flere navne bliver nævnt i den europæiske sportspresse.
Men ifølge den anerkendte journalist, Gianluca Di Marzio, skal Merseyside-klubben holde øje med Real Madrid.
Han hævder nemlig, at Real Madrid vil svare Barcelona igen efter deres store køb af Philippe Coutinho, og Los Blancos er angiveligt interesseret i Mohamed Salah.
Gianluca Di Marzio erfarer, at den spanske hovedstadsklub vil tage det første skridt og forsøge at overbevise Mohamed Salah om et skifte.