Real Madrid vil købe dansker
En dansker kan være på vej til et stort skifte til Real Madrid.
Sådan lyder meldingen fra Relevo.
Real Madrid viser interesse i danske Sara Holmgaard fra Everton.
Den danske landsholdsspiller, Sara Holmgaard, kan snart være at finde i den spanske storklub Real Madrid. Ifølge det spanske medie Relevo er den hvidklædte kongeklub nemlig på vej til at hente den 26-årige venstreback til klubben.
Interessen fra Real Madrid kommer i kølvandet på, at deres nuværende anfører, Olga Carmona, til sommer skifter til Paris Saint-Germain.
Dermed er den spanske klub på udkig efter en erstatning på venstre back-positionen, og her peger pilen altså mod Sara Holmgaard. Hendes præstationer for både Everton og det danske landshold har gjort indtryk i den spanske hovedstad.
I den spanske kongeklub kan Sara Homgaard blive klubkammerat med Signe Bruun og Caroline Møller.
Samtidigt forlyder det, at Real Madrid er på vej til at hente Trent Alexander-Arnold i Liverpool.
Mandag stod det lysende klart, at den 26-årige englænder forlader de engelske mestre denne sommer, når kontrakten udløber med Merseyside-klubben. Transferjournalisten Fabrizio Romano har allerede meddelt, at en lang kontrakt med Los Blancos er ved at blive strikket sammen.
















