Real Madrid vil hente to stjerner til sommer
I sommer lavede Real Madrid måske den bedste handel ved at købe Jude Bellingham i Dortmund, og den spanske storklub vil igen handle stort ind næste sommer.
Længe har det været ret klart, at Real Madrid vil have fingrene i Kylian Mbappé, som kan give klubben den superstjerne, som mangler i angrebet efter Karim Benzemas afsked.
Den franske landsholdsspiller er imidlertid ikke den eneste stjernespiller, som Real Madrid vil forsøge at få fingrene i næste sommer.
Nu skriver den tyske avis Bild, at Real Madrid også er meget opsat på at hente Alphonso Davies hos Bayern München for at styrke venstre back, der kan virke som et svagt punkt i denne sæson.
Allerede i sommer blev den canadiske landsholdsspiller sat i forbindelse med Real Madrid, og her fortalte forsvarsspillerens agent, at det er et rygte som gør Davies stolt.
Et klubskifte næste sommer kan måske også komme på tale for den 22-årige venstre back, for han har kontraktudløb med Bayern München i sommeren 2025.
Davies har været i den tyske storklub siden 1. januar 2019, og han har spillet 164 kampe for klubben.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. OFFICIELT: Argentinsk verdensmester taget for doping
2. Arteta udpeger sin mulige afløser: Han kan blive Arsenal-manager
3. Morten Bruun revser dansk stjerne: "En af hans dårligste kampe"
4. Gravesen kræver fire danske stjerner smidt af: "De er blevet for gamle"