
Sandsynligheden for, at det bliver Real Madrid, som snupper Jude Bellingham, svinder i disse dage ind.
Nu skriver den spanske avis Diario AS nemlig, at den spanske hovedstadsklub har bestemt sig for en maksimumspris, som man har tænkt sig at betale for Bellingham.
Hvis prisen overstiger 120 millioner euro, eller hvad der svarer til små 900 millioner kroner, vil Real Madrid ikke længere være med.
LÆS OGSÅ: De har afgivet et kæmpe bud på Jude Bellingham
Madrid ønsker ikke at indgå i en budkrig med Liverpool eller Manchester City, og derfor er håbet, at den engelske midtbanespiller vælger en fremtid hos Los Blancos på grund af klubbens historie og traditioner, skriver avisen i samme ombæring.
Tidligere har det lydt, at Dortmund kræver 1,1 milliard kroner for Bellingham, så det er positivt nyt for Premier League-klubberne.
Det skorter ikke på interessen for Bellingham, men det er prisen, der er det interessante element i denne transfersaga.
Bellinghams kontrakt med Dortmund, hvori der ikke indgår nogen frikøbsklausul, løber frem til sommeren 2025.
LÆS OGSÅ: Erling Haaland efterforskes af politiet
LÆS OGSÅ: Newcastle klar med rekordbud