Real Madrid trækker sig: Stjerne tæt på Liverpool
Real Madrid har angiveligt besluttet sig for at droppe Marc Guehi fra Crystal Palace.
Midtstopperen ventes at forlade The Eagles i sommeren 2026, men Madrid bliver tilsyneladende ikke hans kommende destination.
Den engelske landsholdsspiller var på nippet til at skifte til Liverpool i forbindelse med sommerens transfervindue, men til syvende og sidst satte klubbens bestyrelsesformand, Steve Parish, en stopper for skiftet.
Selvom skiftet til en værdi af 305 millioner kroner faldt sammen, er Liverpool fortsat interesseret i at sikre sig den 26-årige englænder.
Der venter dog markant modstand, idet både FC Bayern München og FC Barcelona også meldes ude efter Guehi. De to klubber kan allerede til januar indgå en forhåndsaftale – i modsætning til Liverpool – med spilleren.
Real Madrid har tidligere været sat i forbindelse med den engelske midtstopper, der er gratis på markedet, når hans kontrakt med Crystal Palace udløber den 30. juni næste år.
Men til trods for, at han er tilgængelig på en fri transfer næste sommer, så spænder økonomiske restriktioner ben for en handel, skriver den store spanske sportsavis AS.
Derfor trækker Real Madrid sig fra Marc Guehi
Guehis lønninger og potentielle sign-on-fee er for høj for Real Madrid, lyder meldingen. I sommer brugte klubben 424 millioner kroner på at hente Dean Huijsen fra Bournemouth, og man har angiveligt ikke midlerne til også at hente Guehi.
Det efterlader Bayern München som den direkte rival til Liverpool. De tyske giganter er bevidste om, at man kan miste Dayot Upamecano, når hans kontrakt udløber næste sommer. Det forlyder, at han allerede har indgået en aftale med Real Madrid.

Palace-formanden Parish har endvidere fortalt, at Palace hellere ser, at Marc Guehi smutter gratis næste sommer, end at han forlader Crystal Palace midtvejs i sæsonen, hvilket potentielt kan afspore Oliver Glasners sæson.
På nuværende tidspunkt ligger de forsvarende FA Cup-vindere nummer ni i Premier League.
Samtidig er en melding om hemmelige Jürgen Klopp-forhandlinger nu dukket op fra overfladen. Læs mere her.

Vilde Pierre-Emile Højbjerg trækker overskrifter
Pierre-Emile Højbjerg er fuld af ros til sin nuværende træner Roberto De Zerbi, som ifølge danskeren er på niveau med nogle af de største navne i moderne fodbold.
Olympique Marseille har for alvor etableret sig som førsteudfordrer til Paris Saint-Germain i Ligue 1.
Klubben fra det sydlige Frankrig ligger blot to point efter PSG, samtidig med at de spiller i Champions League, og her har især Roberto De Zerbi fået æren for holdets stærke udvikling.
Pierre-Emile Højbjerg: Han har et af de største hjerter i fodbold
Ifølge Pierre-Emile Højbjerg, der har erfaring fra både Tottenham, Bayern München og Premier League, er De Zerbi en af de mest inspirerende trænere, han har arbejdet under.
– Med alt det pres og den opmærksomhed, der er i fodbold, er det sjældent, man møder en med et lige så stort hjerte som vores træner.
– Jeg har spillet under Antonio Conte og Pep Guardiola, som begge er ekstraordinære mænd, men jeg vil uden tøven sidestille Roberto De Zerbi med dem, siger Højbjerg til uefa.com.
Pres på før vigtig Champions League-kamp
Onsdag aften venter Atalanta i Champions League, og Marseille er under pres for at levere et resultat. Efter snævre nederlag til Sporting og Real Madrid samt en sejr over Ajax, har franskmændene brug for point for at holde liv i håbet om avancement.
– Vi ville gerne have haft ni point på nuværende tidspunkt, men vi ved, at vores præstationer har været gode nok til mere.
– Vi skal forbedre os, justere på nogle detaljer og hæve niveauet. Alle er klar til at give alt, siger Højbjerg.
De Zerbi-effekten i Marseille
Roberto De Zerbi overtog trænersædet i Marseille i sommeren 2024 efter stor succes i Brighton, Shakhtar Donetsk og Sassuolo.
I sin første sæson i Ligue 1 førte han Marseille til en andenplads, og i år fortsætter fremgangen, både nationalt og i Europa.
Samtidig er det kommet frem, at Hansi Flick forlader FC Barcelona. Læs mere her.


















