Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid-spiller raser mod dommer: Alle kunne se det

Af Jeppe Augustsen
27.02.2020 Kl. 18:06
Vinicius Junior var ikke helt tilfreds med dommerkendelserne i kampen mod Manchester City.

Manchester City tog første stik i Champions League-ottendedelsfinalen mod Real Madrid.

Efter at have været bagud 0-1 fik Guardiolas tropper vendt kampen og vandt opgøret 2-1 i det første af de to opgør.

Gabriel Jesus stod for det udlignende mål, men Real Madrid-spillerne mente, at angriberen begik frispark på Sergio Ramos ved scoringen, og Vinicius Junior er bestemt ikke tilfreds dommeren.

– Hele stadionet så Jesus skubbe Ramos. Han dømte for det samme mod mig og Mahrez i første halvleg, siger Vinicius Junior ifølge GOAL.

– De traf dårlige beslutninger. Det var et klart frispark, og jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke dømte det, lyder det fra Real Madrid-spilleren.

Manchester City og Real Madrid mødes igen den 17. marts på Etihad Stadium.

Annonce