Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid-reserve klar på skifte: Jeg skal have spilletid

Af Jeppe Augustsen
12.06.2019 Kl. 08:55
Dani Ceballos vil ikke have endnu en sæson, hvor han primært sidder på bænken.

Real Madrid har handlet stort ind i dette transfervindue, og de er efter sigende ikke færdige med at hente nye spillere.

Det betyder også, at de skal sælge ud, og én af de spillere, som klubben er klar til at sælge, er Dani Ceballos. 

Dani Ceballos fik 13 kampe fra start i den forgangne sæson, og han er klar på et skifte, men kun hvis han kan få fast spilletid.

– Hvis jeg skal skifte, skal jeg til en klub, hvor jeg er vigtig. Jeg vil vise, at jeg kan spille på det højeste niveau. Jeg er en ung spiller, som vil have succes. Jeg vil ikke have endnu et år uden spilletid, siger Dani Ceballos til Onda Cero.

Den 22-årige spanier er bl.a. blevet sat i forbindelse med Tottenham.

Annonce