Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid reagerer på Guardiola-kritik

10.04.2024 Kl. 17:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola var langt fra tilfreds med de forhold, Real Madrid tilbød i forbindelse med tirsdagens Champions League-kvartfinale.

Det underholdende opgør mellem Real Madrid og Manchester City, som endte 3-3, og med taget rullet over det imponerende Santiago Bernabeu.

Det var der for så vidt ikke noget i vejen med – ifølge Guardiola – men den spanske City-manager slog dog ned på et andet kritikpunkt.

Således var den tidligere Barcelona-manager ikke tilfreds med græsset på sin tidligere fjendes hjemmebane.

– Jeg kan godt lide at kunne kigge op mod himlen, men sandheden er, at dette stadion er imponerende.

– Nu er de bare nødt til at tage sig af græsset.

– Tag det ikke ilde op, det er et imponerende stykke arbejde. Da jeg spillede, var Bernabeu-græsset et tæppe, men jeg er sikker på, at de nok skal fikse det, lød det fra Guardiola efter kampen.

Real Madrid er imidlertid overraskede over kritikken. Det skriver den store spanske sportsavis AS ifølge Forbes, som har talt med en anonym kilde tæt på klubben.

– Banen på Bernabeu er ikke 10 ud af 10, men det er en 8’er. Jeg ville ønske, enhver bane havde dette græs, lyder det fra kilden.

Real Madrid er også overrasket, fordi der ikke stod noget i UEFA’s kampprogram, som rettede kritik af banen.

Banen var inden tirsdagens kvartfinale ikke blevet betrådt af professionelle spillere siden 31. marts, hvor Rodrygo scorede to gange og dermed alle mål i 2-0-sejren over Athletic Club fra Bilbao.

Efter kampen mellem Real Madrid og Manchester City, har fastfoodkæde desuden gjort grin med Erling Haaland – læs mere her.

Annonce