Real Madrid og FC Barcelona vil have Liverpool-talent
Real Madrid og FC Barcelona jagter noget overraskende Liverpool-talentet Cameron Brannagan og vil denne sommer forsøge at lokke midtbanespilleren til Spanien.
Daily Mirror skriver, at det er FC Barcelona, der længst har fulgt Brannagan, mens Brannagan først fangede Real Madrids interesse i et møde mellem de to mandskaber i UEFA Youth League tilbage i november 2014, hvor Real Madrid-chefen Emilio Butragueno satte scouts til at følge playmakerens udvikling.
Bernabeu-mandskabet har siden været meget imponerede og skulle angiveligt forberede et bud i omegnen af £5,5 millioner.
Mens det overhovedet ikke er sikkert, at Liverpool vil sælge Brannagan, så kan de ende med at blive presset til at sælge 20-årige Brannagan, der vil have mere førsteholdsfodbold.