Real Madrid i chok: Manchester United klar med historisk milliardbud
Manchester United har rettet blikket mod Real Madrid-stjernen Jude Bellingham.
De Røde Djævle er på jagt efter en ny midtbanespiller forud for det kommende kalenderår.
Navne som Adam Wharton, João Gomes, Elliot Anderson og Carlos Baleba har været på klubbens radar.
Ifølge det spanske medie E-Noticies har klubben dog også indstillet sigtekornet på Jude Bellingham, der er en af de mest komplette midtbanespillere i verden i øjeblikket.
Efter sigende skulle Manchester United være i gang med at forberede et bud på 1,1 milliard kroner for den engelske landsholdsstjerne, der vil gøre ham til den dyreste spiller i Manchester Uniteds historie.
Paul Pogba er i øjeblikket indehaver af dén rekord, efter at han i 2016 blev hentet i den italienske storklub Juventus.
– På Old Trafford drømmer man om at hente Jude Bellingham, hvor man er overbevist om, at han kan blive en del af aksen i klubbens nye, engelske projekt, skriver E-Noticies.
– Den milliarddyre investering afspejler den britiske klubs ambitioner om at generobre konkurrencedygtighed med en dominerende leder, skriver mediet videre.
I samme ombæring lyder det dog, at Real Madrids præsident, Florentino Perez, ikke vil sælge Jude Bellingham i løbet af 2026.
Det er ikke første gang, at Manchester United meldes interesseret i Jude Bellingham. Det samme var tilfældet i 2020, hvor han dog endte med at tage springet fra Birmingham City til Borussia Dortmund.
Samtidig er Liverpool i chok over ny Olise-melding. Læs mere her.



















