Real Madrid har ny favorit til trænersædet
Presset vokser i Real Madrid, der fortsat leder efter den rette cheftræner til tiden efter sommer.
Klubben fra den spanske hovedstad har været præget af uro siden fyringen af Xabi Alonso tidligere på året. I mellemtiden har Álvaro Arbeloa overtaget ansvaret midlertidigt efter at være rykket op fra reserveholdet.
Sportsligt har resultaterne været blandede. Madrilenerne befinder sig stadig i toppen af La Liga, men ligger aktuelt bag rivalerne fra FC Barcelona. Nederlag til både Getafe og Osasuna har øget presset på klubben, selv om en sejr over Celta de Vigo senest gav lidt ro.
Ifølge det italienske medie Corriere dello Sport skulle klubbens præsident Florentino Pérez have udset sig Massimiliano Allegri som en attraktiv kandidat til posten.
Afviser Real Madrid-forhandlinger
Den italienske træner dæmper dog forventningerne. Over for Dailysports understreger Allegri, at han er tilfreds i AC Milan, hvor han fortsat har kontrakt frem til sommeren 2027.
Samtidig har også Jürgen Klopp tidligere været nævnt som mulig løsning i Madrid. De seneste meldinger peger dog på, at den tyske træner i stedet kan ende i dialog med en anden europæisk storklub. Nemlig Atlético Madrid.
Det er kommet frem, at Real Madrid vil hente en stjerne i nedrykningstruede Tottenham. Læs mere.



















