Real Madrid går amok: Vil stjæle tre Premier League-stjerner
Real Madrid har været aktive på sommerens transfervindue indtil videre.
Los Blancos skal forsøge at rejse sig i kølvandet på en skuffende sæson, hvor klubben godt nok vandt FIFA International Cup og UEFA Super Cuppen.
Men hverken La Liga eller Champions League blev det til guldmedalje i, og så er det som bekendt en skuffende sæson i den spanske hovedstad. Læg dertil, at Copa del Rey-finalen blev tabt til ærkerivalerne fra FC Barcelona.
Carlo Ancelotti forlod Real Madrid mod slutningen af den forgangne sæson, og den tidligere stjerne i klubben, Xabi Alonso, overtog i stedet roret.
Alonso har allerede tilføjet tre nye spillere til sin trup. Det drejer sig om Dean Huijsen, Trent Alexander-Arnold og Alvaro Carreras, som er skiftet til klubben fra henholdsvis Bournemouth, Liverpool og Benfica.
Franco Mastantuono ankommer desuden også til klubben i næste måned, hvor han fylder 18 år.
Real Madrid stopper dog ikke her. Klubben lurer på en ny midtstopper og en angriber, ligesom en rutineret midtbanespiller også står højt på ønskelisten.
Den catalanske sportsavis Sport har udpeget fem Galacticos, som klubben er på udkig efter at hente denne sommer.
Det drejer sig om tre stjerner fra Premier League i form af Manchester Citys Rodri, Enzo Fernandez fra Chelsea og Alexis Mac Allister, der er på kontrakt hos Liverpool. Derudover nævnes også Paris Saint-Germains Vitinha og Nicolo Barella fra Inter som spiller, klubben har et godt øje til.
Desuden forlyder det, at Barcelona planlægger et historisk kup i Real Madrid. Læs mere her.








