RB Leipzig var overlegne: Tottenham sendt ud af Champions League
RB Leipzig var her til aften favoritter til at gå videre fra Champions League, da de vandt det første opgør over Tottenham med 1-0.
I dag var tyskerne på hjemmebane, og de viste også, hvorfor de var favoritter.
Efter ti minutters spil bragte Marcel Sabitzer værterne i front, da han sendte bolden i kassen efter en afslutning kort uden for feltet. Dermed så det endnu sværere ud for Tottenham.
Endnu værre blev det i det 21. minut. Marcel Sabitzer satte hovedet på et indlæg og gjorde det til 2-0, som blev resultatet ved halvleg.
Der skulle en mindre mirakel til, og Jose Mourinho skulle lave noget af en peptalk i pausen, hvis Tottenham skulle gå videre.
Det lykkedes ikke, og i slutningen af opgøret blev det også 3-0. Marcel Sabitzer blev erstattet af Emil Forsberg, som kun skulle bruge få sekunder på banen for at komme på måltavlen.
RB Leipzig endte dermed med at vinde samlet 4-0 over Tottenham og er klar til at lodtrækningen til Champions League-kvartfinalerne.