Ravanelli drømmer om Middlesbrough-job
Italienske Fabrizio Ravanelli var i sin aktive fodboldkarriere forbi Middlesbrough, hvor han spillede en sæson. Her blev han hurtigt populær blandt klubbens fans, ligesom han scorede 30 mål og hjalp klubben i to pokalfinaler.
I dag er den tidligere angriber pensioneret og er i stedet blevet træner. Siden sit ophold i Middlesbrough har han fuldt klubben tæt og dermed og fuldt med i fyringen af Aitor Karanka. På nuværende tidspunkt er Steve Agnew ansat som midlertidig manager, men har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil have jobbet.
Forud for klubbens kamp mod Swansea søndag eftermiddag forklarer Fabrizio Ravanelli, at han også drømmer om en dag at vende tilbage til Riverside Stadium for at stå i spidsen for Boro:
– Jeg kan stadig huske mit fantastiske forhold til klubbens fans. Jeg følte mig som en konge, da jeg spillede i Middlesbrough. Jeg kan huske, da jeg ankom til klubben og sad på ejerens kontor. Jeg kunne se fansene udenfor, der sang mit navn, siger den 48-årige italiener og uddyber:
– Mit hjerte er stadig i Middlesbrough, hvor jeg gjorde mit bedste som spiller. Nu drømmer jeg om en dag i fremtiden at komme tilbage til klubben som manager. Om det er muligt, ved jeg ikke, men det er min drøm, slutter Fabrizio Ravanelli.