Rasmus Nissen Kristensen skaber overskrifter
27-årige Rasmus Nissen Kristensen har for alvor spillet sig på holdkortet i tyske Eintracht Frankfurt.
Nu har den danske højreback igen gjort positivt opmærksom på sig selv.
Rasmus Nissen Kristensen har allerede repræsenteret et væld af klubber i sin karriere.
Den FC Midtjylland-uddannede spiller har været forbi Ajax i Holland, Red Bull Salzburg i Østrig, Leeds i England, AS Roma i Italien og nu altså Eintracht Frankfurt i Tyskland.
Her er den stærke og energiske back nu skiftet til på en permanent aftale, hvorfor den tyske klub har papir på den Brande-fødte forsvarsspiller.
I mellemtiden har Nissen Kristensen noteret sig for flere scoringer og assists i indeværende sæson for Bundesliga-klubben, hvor det er blevet til fire mål og to målgivende afleveringer af slagsen.
I weekenden skulle den danske landsholdsback bruge 23 sekunder på at score mål St. Pauli i 2-2-opgøret på eget græstæppe. Målet var en back-to-back oplevelse for den store back, der ligeledes kom på tavlen mod Bo Henriksens Mainz i forrige spillerunde.
Rasmus Nissen Kristensen og Eintracht Frankfurt indtager en 3.-plads i den bedste tyske række, hvorfor de har udsigt til Champions League-fodbold i næste sæson. Der resterer nemlig blot én spillerunde, hvorfor meget skal gå galt, hvis ikke ovenstående bliver udfaldet.
Remiset mellem Frankfurt og St. Pauli betyder samtidigt, at den tyske kultklub fra Hamborg bliver oppe i Bundesligaen i endnu en sæson. De får selskab af HSV næste år, hvorfor det mytiske Hamborg-derby igen bliver en realitet i Bundesliga-regi.
Samtidigt er det kommet frem, at Bo Henriksen er på vej til Premier League.


















