Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund var Manchester Uniteds dårligste spiller

Af Morten Jørgensen
05.01.2025 Kl. 19:57
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Rasmus Højlund fik chancen fra start i storkampen mod Liverpool søndag eftermiddag. 

Den danske landsholdsspiller fik også muligheden for at komme på tavlen i første halvleg. Bolden landede for fødderne af angriberen, men han afsluttede svagt. 

Bolden røg lige i maven på Liverpool-keeper Alisson, og det fik danskeren efterfølgende stor kritik for

Udover den chance var det ikke alverden, man så til den dyre frontløber. Han havde det svært over for Virgil van Dijk og Ibrahima Konaté. 

Lokalavisen Manchester Evening News var da heller ikke begejstret for Rasmus Højlund. Han scorede således den laveste bedømmelse af alle udeholdets spillere.

– Misbrugte en friløber ned mod The Kop for anden sæson på stribe. Det var en svag afslutning lige på Alisson. Dårligste spiller, lyder vurderingen fra lokalavisen. 

Højlund fik karakteren fem ud af ti. Kun én anden spiller fik under syv i karakter. Det var hollandske Matthijs De Ligt, som både blev snydt og begik et straffespark i kampen. 

Læs også: Rasmus Højlund bliver slagtet af United-legende

Højlund blev taget ud mod slutningen af kampen, hvor der i stedet blev plads til Joshua Zirkzee. 

Dybt inde i overtiden fik den hollandske angriber chancen for at score. Han spillede i stedet bolden på tværs til Harry Maguire, som sparkede bolden over. 

Efter kampen sagde Paul Scholes, at Manchester United skal forsøge at købe en ny angriber i dette transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce