Rasmus Højlund til storklub - lægetjek er booket
Rasmus Højlund synger bestemt på sidste vers i Manchester United, hvor et sommerskifte nu virker uundgåeligt.
Efter to år på Old Trafford har den danske angriber ikke for alvor levet op til de tårnhøje forventninger, og klubbens køb af Benjamin Sesko har sendt et klart signal om, at Højlunds fremtid ikke ligger hos den engelske storklub.
Mens AC Milan tidligere har været den store favorit til at hente spydspidsen, har de ifølge rapporter nu skiftet fokus til andre spillere. Herunder danske Conrad Harder fra Sporting CP.
I stedet er Napoli dukket op som den primære bejler. Den italienske mesterklub har akut brug for en erstatning for deres stjerneangriber Romelu Lukaku, der er langtidsskadet.
Napoli skulle allerede have fremlagt et yderst attraktivt tilbud til den tidligere FCK’er, der omfatter en lukrativ årsløn.
Et skifte til de forsvarende italienske mestre kan være den perfekte mulighed for Rasmus Højlund til at genfinde sin form og selvtillid i en liga, hvor han tidligere havde stor succes i Atalanta.
Tirsdag er en ny melding om Rasmus Højlund delt af Nicoló Schira, der har styr på sine kilder.
– Napoli planlægger allerede Rasmus Højlunds rejse og lægetjek, som muligvis finder sted i Rom på Villa Stuart mellem i morgen og torsdag.
– Angriberen er klar til at underskrive en kontrakt indtil 2030 til 37 millioner kroner om året, lyder det fra transferjournalisten.
Dermed ligner det, at eventyret i United slutter inden længe for danskeren.
Nu forlyder det, at Bruno Fernandes har afleveret et transferønske i Manchester United.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE




