Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund tæt på kæmpe skifte - storklub får "positivt" svar

Af Emil Plovgaard
21.06.2025 Kl. 13:22

Efter en skuffende anden sæson i Manchester United er Rasmus Højlund nu på vej væk fra Old Trafford. 

Ifølge italienske medier kan den danske angriber få et nyt kapitel i Serie A, og det kan blive hos enten Inter Milan eller Napoli.

Inter har længe været favorit til at hente Rasmus Højlund, men nu har Antonio Conte og de italienske mestre fra Napoli meldt sig ind i kampen. 

Det skriver den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport lørdag.

Klubben har ifølge meldingen allerede forhørt sig om angriberens tilgængelighed – og fået et “positivt” svar retur, hvilket kan føre til et konkret bud i de kommende dage.

Manchester United håber nu på en budkrig mellem de to Serie A-giganter for at kunne hente så meget som muligt tilbage af de op til 633 millioner kroner, klubben betalte til Atalanta for blot to år siden.

Hvis Højlund skifter til Napoli, vil han blive genforenet med sin tidligere United-holdkammerat Scott McTominay, som netop har haft en stor sæson i det sydlige Italien, hvor han blev kåret til Årets Spiller i Serie A i en sæson, hvor Napoli endte som mester.

Rasmus Højlund selv har haft en sæson præget af manglende selvtillid og blot 10 mål i 52 kampe, men han håber nu, at et skifte til Italien kan rette op på formen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Rasmus Højlund har haft en yderst svingende sæson i Manchester United, hvor den 22-årige angriber generelt har scoret for få mål.
Foto: IMAGO

Tidligere på måneden fortalte han dog, at han ønsker at blive hos Manchester United, indtil hans kontrakt udløber, hvilket sker i sommeren 2028.

Et skifte væk fra Manchester United virker nu som den bedste løsning for alle parter, især efter Rúben Amorims ankomst som cheftræner.

Et salg af den 22-årige ventes at blive geninvesteret direkte i Amorims trup, hvor portugiseren arbejder på at sammensætte et hold, der passer bedre til hans spillestil, herunder altså også en ny angriber.

Længe har Viktor Gyökeres været sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford, men ham bliver det ikke. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce