Rasmus Højlund skaber vilde overskrifter
Rasmus Højlund har ikke ligefrem haft en lutter fest hos Manchester United, siden han skiftede til De Røde Djævle i sommeren 2023.
Han endte godt nok som klubbens topscorer i sin debutsæson, men siden sev de lovende takter ud, og i den forgangne sæson endte Manchester United helt nede som nummer 15 i Premier League, hvor særligt de offensive udfordringer resulterede i en lav placering.
Rasmus Højlund fik en del af skylden, men heller ikke nyerhvervelsen Joshua Zirkzee var fejlfri. Tilsammen formåede angrebsduoen blot at nette syv gange i Premier League-sæsonen.
For en klub af Manchester Uniteds størrelse skulle det femdobbelte antal mål gerne blive banket ind på sæsonmæssig basis hos de to foretrukne angribere.
Derfor har Manchester United også set sig om efter forstærkninger denne sommer, hvor blandt andre Viktor Gyökeres var et emne på rygtebørsen inden svenskerens skifte til Arsenal.
Og svenskeren får ikke voldsom tur i den i sin første på Emirates. Det vurderer et ekspertpanel hos ESPN FC Extra Time bestående af Steve Nicol, Shaka Hislop og Julien Laurens.
Mens Rasmus Højlund scorede 16 mål i 43 kampe for Manchester United i sin debutsæson, blev det til imponerende 52 mål i 53 kampe for Erling Haaland i nordmandens debutsæson hos Manchester City.
Og Gyökeres kommer tættere på Højlunds målantal end Haalands, mener eksperterne.
For at ramme gennemsnittet af de to angriberes mål, skal Gyökeres diske op med 34 mål i sin første sæson hos Arsenal.
Og her vurderer de tre eksperter, at svenskeren under dette målantal.
Der skal en del til, hvis Gyökeres skal replicere sit målsnit fra det portugisiske, hvor det blev til 97 mål i 102 kampe for Sporting CP inden skiftet denne sommer.
At ende på 34 mål eller en smule under må alt andet lige vurderes som en succes, og kan han komme blot et stykke over Rasmus Højlund, må Arsenal også være tilfredse, efter at klubben har været uden en direkte angriber i de seneste sæsoner.
Samtidig har Morten Hjulmand nu sendt et klart signal til Ruben Amorim. Læs mere her.


















