Rasmus Højlund skaber store overskrifter
Rasmus Højlund ligner en færdig mand i Manchester United.
Danskeren rykker tættere på et sommerskifte, der sker som en direkte konsekvens af Benjamin Sesko-indkøbet.
Efter en sæson med skuffende målstatistik og en lang måltørke, er United klar til at afskibe Højlund, der ellers har udtrykt ønske om at blive.
AC Milan forhandler i disse dage om en lejeaftale med en købsoption, hvilket kan give Højlund en chance for at genfinde sin form i Serie A.
Nu fortæller United-kaptajnen i form af Bruno Fernandes, at 22-årige Rasmus Højlund fortsat har en mulighed for at bide til bolle i storklubben.
– Hans (Rasmus Højlunds, red.) rolle er den samme som alle andres. Ingen er garanteret en plads på holdet. Alle skal kæmpe for det, og Rasmus vil gerne forbedre sig, indleder Bruno Fernandes til Viaplay og fortsætter:
– Den seneste sæson er slut, og han ved, at han har mange steder at arbejde på. Det bliver udfordrende for ham, det bliver udfordrende for mig, det bliver udfordrende for alle.
United tager hul på den nye Premier League-kampagne denne weekend, hvor de skal dyste mod Arsenal.
Det er kommet frem, at en stjerne flyver til Liverpool i dag – nu venter præsentationen.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















