Rasmus Højlund siger ja – men skifte kan stadig kollapse
Manchester United er åbne for at sige farvel til Rasmus Højlund denne sommer – men et skifte kan hænge sammen med én bestemt transfer i Italien.
Ifølge Corriere dello Sport arbejder Inter hårdt på at hente den danske angriber, men for at det kan ske, skal klubben først skille sig af med Mehdi Taremi.
Den iranske angriber har haft en skuffende sæson i Milano, og både Inter og spillerens bagland arbejder nu på en exit.
Først når Taremi er væk, kan Inter for alvor rykke på Højlund, som angiveligt er positivt stemt for et skifte tilbage til Serie A, hvor han tidligere slog igennem i Atalanta.
United ønsker dog en permanent aftale og har afvist Inters ønske om en lejeaftale med købsoption.
Det kan gøre forhandlingerne vanskelige – men Inter har allerede indledt kontakt med Højlunds repræsentanter.
Napoli og Antonio Conte følger også Højlund tæt, mens United på deres side har kig på offensive profiler som Viktor Gyökeres, Victor Osimhen og Hugo Ekitike.
Samtidig er Rasmus Højlund nævnt som en mulig brik i en byttehandel med Eintracht Frankfurt i jagten på netop Ekitike.
Alt i alt er en sommertransfer fortsat i spil – men hele handlen kan afhænge af, om Inter først lykkes med at sende Taremi videre. Fulham og Nottingham Forest er blandt de interesserede klubber.
Andetsteds forlyder det, at Arsenal er tæt på at lukke to transfers efter handlen med Christian Nørgaard. Læs mere her.


















