Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund sælges for 303 millioner

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 20:29

Fremtiden for Rasmus Højlund i Manchester United er mere usikker end nogensinde. 

Den danske angriber har haft svært ved at overbevise den nye træner, Rúben Amorim, og klubben er i gang med at kigge efter en ny angriber.

Efter en skuffende sæson, hvor både Højlund og Joshua Zirkzee kæmpede i front, overvejer United nu at sælge den danske landsholdsspiller. 

Højlund sluttede sæsonen med blot fire Premier League-mål, og ifølge flere medier er klubben åben for at lade ham gå.

Roma drømmer om Højlund

Ifølge italienske Corriere dello Sport er Højlund en drømmesigning for Romas nye træner, Gian Piero Gasperini, der netop er hentet ind fra Atalanta til den italienske hovedstad.

Roma har i første omgang fokus på at hente Evan Ferguson fra Brighton på en lejeaftale med købsoption, men Højlund står højt på ønskelisten, især hvis Roma sælger Artem Dovbyk i dette transfervindue.

Manchester United hentede Rasmus Højlund i 2023 fra Atalanta for omkring 630 millioner kroner, og selvom han ikke har slået igennem i Premier League, har han fortsat et stærkt navn i Serie A.

Roma skal dog betale dyrt: United kræver angiveligt 303 millioner kroner for den 22-årige dansker.

Højlund-salg kan åbne døren for ny stjerne

Uniteds jagt på en ny angriber hænger tæt sammen med et muligt Højlund-exit. 

Et salg af danskeren vil frigøre midler til at hente en mere etableret angriber, hvilket kan være nødvendigt, da klubben i øjeblikket opererer med økonomiske begrænsninger og overvejer løsninger på fri transfer.

Andetsteds forlyder det, at Arsenal sprænger banken og henter Liverpool-stjerne i rekordtransfer – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce