Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund i kontroversielt skifte?

Af Emil Plovgaard
30.07.2025 Kl. 19:18

Danske Rasmus Højlund meldes på vej væk fra Manchester United denne sommer.

Opholdet begyndte sløvt hos De Røde Djævle, men danskeren endte dog alligevel som topscorer i sin debutsæson i klubben, hvor det blev til i alt 16 mål på tværs af samtlige turneringer.

I den forgangne sæson var antallet dog skrumpet ned til 10 mål i alle turneringer, og det er ikke godt nok i en klub som Manchester United, som dermed er klar til at smide 600 millioner kroner efter en ny angriber.

Og som en del af aftalen kan Rasmus Højlund skifte den anden vej.

Sådan lyder meldingen nu fra altid veloplyste Fabrizio Romano på italienerens YouTube-kanal.

Benjamin Sesko er den spiller, som klubben er ude efter, mens Rasmus Højlund efter sigende er et vaskeægte drømmekøb for RB Leipzig.

Men skiftet kan vække opsigt rundt om i fodboldverdenen, hvor den tyske klub langt fra har det bedste ry.

Det er i særdeleshed klubber i Serie A, der viser interesse for Rasmus Højlund, men nu åbner en interessant mulighed sig måske for den danske angriber.

Hvorfor er det et kontroversielt skifte?

RB Leipzigs historie er ikke den pæneste. Klubben opkøbte en mindre tysk klub og fik dermed licens som en del af Red Bull-konglomeratet.

Særligt i fodboldens verden er Red Bull lagt for had som følge af, at klubben ønsker at købe sig vej til succes og en stor grad af kommercialisering.

Red Bull har opkøbt og omdøbt klubber (som f.eks. SV Austria Salzburg til Red Bull Salzburg og SSV Markranstädt til RB Leipzig), ændret klubfarver og logoer markant for at integrere dem i deres globale brand. 

Dette ses af mange som en udviskning af klubbens historie og sjæl til fordel for markedsføring af energidrikke. 

Fodboldklubber opfattes af mange fans som mere end blot virksomheder; de er kulturelle institutioner med dybe rødder i lokalsamfundet.

Exit bekræftet: Alexis Mac Allister i tårer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce