Rasmus Højlund har allerede pisset sin nye klub af
Rasmus Højlund nærmer sig en afsked med Manchester United, men han har allerede bragt pisset i sit kog hos sin formodentlig nye klub.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano nærmer Manchester United sig nemlig en aftale med AC Milan angående den 22-årige dansker.
De Røde Djævle forsøger at trimme truppen efter en dyr sommer, hvor man har hentet en offensiv trio i form af Matheus Cunha, Bryan Mbeumo og Benjamin Sesko.
Oprindeligt havde klubbens cheftræner, Rúben Amorim, foretrukket at beholde Højlund før Joshua Zirkzee, men begge angribere vil få skåret deres spilletid væsentligt med tilgangen af Sesko.
Forhandlingerne er forløbet hurtigt, og AC Milan skulle være villige til at imødekomme Manchester Uniteds krav.
– AC Milan bliver ved med at skride frem i forhandlingerne om en aftale med Rasmus Højlund.
– Forhandlingerne pågår på spillerens side for at diskutere projektet, da Højlund byder velkommen til AC Milan. 43 millioner kroner i lejesum, 346 millioner kroner i købsoption og lønnen dækket. Detaljer afsløret i sidste uge, aftale nærmer sig, skriver Romano på X.
At handlen har trukket ud, er dog noget, der irriterer de, der er tættest på AC Milan, heriblandt klubbens forhenværende cheftræner, Arrigo Sacchi.
– Vi taler ikke om van Basten, ej heller om en af de bedste angribere i Europa i øjeblikket. Han er en fornuftigt spiller, intet mere.
– Jeg forstår godt intentionen fra Rossoneri-ledelsen, da der er mangel på angribere. Men det skal være sådan, at han gerne vil til Italien, ikke en som skaber sig.
– Jeg forstår ikke hans valg. Hvis Milano ringer til dig, så pakker man kufferten og tager det første fly til Malpensa, siger han til La Gazzetta dello Sport.
En Premier League-klub forsøger dog at kapre Rasmus Højlund i sidste øjeblik. Læs mere her.


















