Rasmus Højlund forlader Manchester United
Manchester United har informeret Rasmus Højlund om, at han ikke er en del af klubbens fremtidsplaner.
Sådan lyder meldingen fra journalisten Nicolo Schira.
Som et resultat heraf, søger den danske angriber nu aktivt at forlade klubben fra Old Trafford.
AC Milan har indledt forhandlinger om en lejeaftale til en værdi på 37 millioner kroner, mens en købsoption vil kunne tilføre Manchester Uniteds slunkne pengekasse yderligere 300 millioner kroner.
Den italienske storklub har angiveligt forberedt en kontrakt til Rasmus Højlund, som vil gælde frem til 2030 med en såkaldt 1+4-struktur, hvor der, via lejeaftalen, er garanti på et års ophold.
Rasmus Højlund skiftede til Manchester United fra italienske Atalanta i sommeren 2023 for en handel op imod 633 millioner kroner.
Han har kontrakt med De Røde Djævle frem til sommeren 2028.
I sidste sæson scorede han 10 mål og leverede yderligere to oplæg i 52 turneringskampe for klubben.
Under Rúben Amorims ledelse får han svært ved at spille sig på i den kommende sæson, da klubben har hentet slovenske Benjamin Sesko i RB Leipzig, og det er ham, som man ventes at satse på, efter at hverken Højlund eller Joshua Zirkzee kunne få netmaskerne til at blafre på tilstrækkelig vis i den forgangne sæson.
Samtidig er det kommet frem, at Thomas Frank har fået et nyt øgenavn i det engelske. Læs mere her.



















