Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund forlader Manchester United

Af Morten Jørgensen
08.08.2025 Kl. 12:48

Rasmus Højlund er nu angiveligt meget tæt på at forlade Manchester United, der stort har en aftale på plads om at sælge danskeren. 

Med købet af Benjamin Sesko skal den danske landsholdsspiller finde sig en ny klub at spille for, da Rúben Amorim har for mange angribere. 

Det er ikke med Rasmus Højlunds gode vilje, og han har flere gange udtrykt, at han vil blive i den engelske storklub. 

Der er dog ikke så meget at gøre, når klubben ikke vil give ham spilletid fremadrettet og derfor også ønsker at sælge ham. 

I dag er Rasmus Højlund på forsiden af Gazzetta dello Sport, der kunne fortælle, at han er førsteprioriteten hos AC Milan. 

Nu kan et andet italienske medie i form af TuttoMercatoWeb så rapportere, at Manchester United stort set har handlet et skifte på plads med AC Milan. 

I første omgang bliver han udlejet til den italienske storklub, som skal betale 37 millioner kroner for det. 

AC Milan sikrer sig samtidig en købsoption, der med bonusser kan løbe op i 373 millioner kroner. 

Det er lidt over halvdelen af, hvad Manchester United betalte for ham i sommeren 2023. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce