Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund får sparket

Af Emil Plovgaard
24.06.2025 Kl. 22:23

Manchester Uniteds nye cheftræner, Rúben Amorim, har angiveligt meldt klart ud: Joshua Zirkzee skal blive – og Rasmus Højlund skal sælges.

Ifølge talkSPORT ønsker Amorim at beholde Zirkzee og i stedet bruge et eventuelt salg af Rasmus Højlund til at finansiere køb af nye spillere. 

Italienske storklubber jagter Rasmus Højlund

Det sker samtidig med, at Inter og Napoli viser seriøs interesse for danskeren, som blot to år efter sit skifte fra Atalanta nu kan være på vej retur til Italiens bedste række, Serie A.

Rasmus Højlund har haft det svært i United, hvor han blot scorede 10 mål i 52 kampe i sidste sæson – heraf kun fire i Premier League. 

Inter foretrækker angiveligt en lejeaftale med købsoption på cirka 336 millioner kroner, mens de italienske mestre fra Napoli også overvejer et bud. Noget, som Højlund føler sig fristet af.

Zirkzee, der kom til klubben i sommeren 2024, har heller ikke sprudlet offensivt, men Amorim skulle være imponeret over hans tekniske evner og spilintelligens.

United presset økonomisk: Amorim vælger Zirkzee

United har fortsat en stram økonomi og er nødt til at sælge, før de kan købe. 

Ifølge Højlunds eget udsagn resterer der fortsat fem år tilbage af kontrakten, så Manchester United kan se frem til at modtage en solid overgangssum, hvis det bliver til et salg denne sommer.

Om klubben faktisk trykker på aftrækkeren og sender den danske angriber videre, afhænger af både bud og Amorims endelige vurdering.

Andetsteds er der stigende spekulationer om, hvorvidt Alexander Isak allerede kan være solgt. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce