Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund får klar besked: Beslutningen er truffet

Af Emil Plovgaard
10.11.2025 Kl. 14:50

Rasmus Højlund fik i sommer et nyt eventyr, da han skiftede Manchester United ud med Napoli. Men selvom englænderne nu står med et tyndt besat angreb, er et comeback i januar slet ikke på tale.

Ifølge engelske medier er danskeren låst fast i Italien resten af sæsonen.

United ramt af skadekrise – men Rasmus Højlund er udelukket

En knæskade til slovenske Benjamin Sesko har efterladt Manchester United med problemer i frontkæden. Cheftræner Rúben Amorim forventes derfor at lede efter forstærkninger, når transfervinduet åbner i januar.

Men håbet om at hente Rasmus Højlund tilbage er ifølge The Mirror helt urealistisk. Lejeaftalen med Napoli tillader nemlig ikke, at United tilbagekalder danskeren midt i sæsonen.

Napoli kan købe Højlund permanent

Ifølge Manchester Evening News indeholder aftalen en købsoption på omkring 323 millioner kroner, som Napoli kan aktivere til sommer.

Transferjournalisten Fabrizio Romano skriver endda, at den klausul kan blive ændret til en obligatorisk købspligt, hvis Napoli kvalificerer sig til Champions League i næste sæson.

Det ser i øjeblikket sandsynligt ud. De forsvarende italienske mestre ligger nemlig nummer to i Serie A, kun adskilt fra AC Milan på målforskel.

Det er allerede besluttet, hvad der skal ske med Rasmus Højlund.
Foto: REUTERS/Ciro De Luca

Ingen klausul redder United

Manchester United står dermed uden mulighed for at hente Rasmus Højlund hjem før tid. Napoli har fuld råderet over danskeren frem til sommer, og hvis alt går som planlagt i Syditalien, kan det blive til et permanent skifte allerede næste år.

Andetsteds har Peter ‘PC’ Christiansen nu reageret på en særdeles trist fyring. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce