Rashford ud? United jagter PSG-stjerne
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Marcus Rashford var ikke at finde i Manchester Uniteds kamptrup, da holdet søndag bragede sammen med Manchester City.
En noget overraskende udvikling, men også en udvikling, der kommer efter spekulationer om, hvorvidt den 27-årige offensivsspiller kan være på vej væk fra De Røde Djævle.
Nu ser de spekulationer så ud til at få tilført én yderligere dimension.
For Manchester United har angiveligt interesse i at tilknytte en af Paris Saint-Germains helt store stjernespillere.
En stjernespiller, der spiller de samme positioner som Marcus Rashford.
Det er Randal Kolo Muani, som Manchester United lurer på.
Det skriver Get Footballnews France.
Mediet mener at vide, at det kan være en mulighed for Manchester United at indgå en lejeaftale med en købsoption. På den måde kan Rúben Amorim se Randal Kolo Muani an, inden han eventuelt kan tilknytte ham på en fast aftale på Old Trafford.
26-årige Randal Kolo Muani kom til Paris Saint-Germain sidste år fra Eintracht Frankfurt, hvor han havde været en stor profil i den tyske Bundesliga. Dog er det helt store gennembrud i Frankrig udeblevet for Kolo Muani, der nu altså kan være på vej videre.
Læs også: BREAKING: Ny fyring i Premier League
Manchester United skal i kamp igen i midtugen. Her venter Carabao Cuppens kvartfinale, hvor holdet møder Tottenham i London.


















