Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashford: Ingen skal betvivle mit United-engagement

Af Morten Jørgensen
01.03.2024 Kl. 08:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marcus Rashford har aldrig spillet fodbold for en anden klub end Manchester United.

Derfor gør det også ondt på den engelske landsholdsspiller, når han oplever, at der er nogen, der betvivler det engagement, som han lægger i Manchester United.

I et interview med The Players’ Tribune står Rashford nu frem og fortæller, hvordan han har oplevet den tvivl.

– Hvis man nogensinde betvivler mit engagement i United, er jeg nødt til at sige fra. Det er som om, at nogen stiller spørgsmål ved hele min identitet og alt, jeg står for som mand. 

– Jeg voksede op her. Jeg har spillet for klubben, siden jeg var en dreng. Min familie afviste livsændrende penge, da jeg var barn, så jeg kunne være dette logo, siger han. 

Alt i alt har Rashford spillet 391 kampe for Manchester United, og han har gennem årene været udset for en masse kritik. 

I sidste sæson spillede han formentlig sin bedste sæson nogensinde, mens det har været noget anderledes i denne.

– Jeg kan tage enhver kritik. Jeg kan håndtere enhver overskrift. Fra podcasts, sociale medier og aviserne. Jeg kan håndtere det. 

– Men hvis man begynder at betvivle mit engagement til klubben, min kærlighed for fodbold og bringer min familie ind i det, beder jeg venligt om at vise lidt menneskelighed. 

Flere episoder uden for banen

Rashford er især blevet kritiseret for sin arbejdsindsats på banen, mens han også er blevet kritiseret for sin ageren uden for banen. 

I januar blev han således spottet i Belfast midt om natten, hvorefter han missede næste dags træning grundet sygdom. Det endte med, at han missede den efterfølgende kamp, og Erik ten Hag tog efterfølgende en alvorssnak med englænderen. 

Tidligere på sæsonen var han også blevet droppet til en Carabao Cup-kamp mod Newcastle, fordi han få timer efter et nederlag mod Manchester City havde været ude i byen for at fejre sin fødselsdag. 

Rashford, der under coronapandemien i 2020 samlede millioner af kroner sammen til fattige børn, mener også, at der er blevet dannet en fælles front mod ham. 

– Det ser ud til, at de har ventet på, at jeg har et menneskeligt øjeblik, så de kan pege fingre og sige ”Se. Se hvem han virkelig er.”

– Hør, jeg er ikke en perfekt person. Når jeg laver en fejl, vil jeg være den første til at række hånden i vejret og sige, at jeg skal gøre det bedre, lyder det fra Rashford. 

Næste opgave for Rashford og Manchester United er på søndag mod Manchester City i Premier League. Her ventes englænderen at få en endnu større rolle end normalt, fordi Rasmus Højlund stadig er ukampdygtig. 

Optakt: Manchester City – Manchester United

Annonce