Rashford gør skaden god igen
Marcus Rashford har haft en turbulent første tid i FC Barcelona, men på banen begynder han nu at levere varen.
Først var der tvivl om, hvorvidt han overhovedet kunne blive registreret som følge af Barcelonas økonomiske udfordringer.
Dernæst skulle han bruge et par kampe på at falde til på holdet, inden han fik gang i målscoringen for det engelske landshold.
I sidste uge meldte han sig så for alvor ind på Barcelona-mandskabet, da han nettede to gange i Champions League-udekampen mod Newcastle.
Det fulgte han dog op med dårlig disciplin, da han ifølge Mundo Deportivo kom for sent forud for søndagens kamp mod Getafe.
Resultatet af den forseelse blev, at han blev sat på bænken – præcis som Raphinha havde oplevet det ugen forinden, da han var kommet for sent.
I søndagens sene kamp mod Getafe kom Marcus Rashford ind for netop Raphinha i pausen, da Barcelona var foran 2-0 på scoringer af Ferran Torres.
Efter lidt mere end en times spil var det så Dani Olmo, der kom på tavlen, og det skete via en assist fra Marcus Rashford.
Englænderen lader nu for alvor til at have fået gang i sin sæson hos den spanske storklub, hvor han også fik gjort skaden god igen for at komme for sent.
Rashfords tidligere holdkammerat Chido Obi skaber overskrifter med ny scoring


















