Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raseri i United-lejren: Medarbejdere snydt før finalen

Af Emil Plovgaard
11.05.2025 Kl. 14:45

Manchester United har haft en skuffende sæson i Premier League, men kan stadig slutte den med et trofæ, efter Rúben Amorims mandskab har spillet sig i finalen i Europa League. 

Her venter Tottenham den 21. maj i Bilbao, men optakten er præget af intern uro.

I modsætning til den svingende form i ligaen har United imponeret stort i Europa. 

Holdet er ubesejret i 14 kampe, hvor de har slået stærke modstandere som Real Sociedad, Lyon og Athletic Bilbao.

Intern vrede i klubben før finalen

Ifølge Daily Mail er der nu opstået stor vrede blandt klubbens ansatte. 

Årsagen? Sir Jim Ratcliffe og United-ledelsen har valgt ikke at tildele personalet gratis billetter til finalen, og det står i skærende kontrast til, hvad andre klubber gør.

Paris Saint-Germain har betalt både billetter og rejser for hele deres stab til Champions League-finalen mod Inter. 

Inter og Tottenham har givet deres ansatte gratis adgang til deres respektive finaler. 

Men Manchester United har i stedet valgt at udlodde et begrænset antal billetter via lodtrækning blandt de ansatte.

Derudover tilbyder klubben en invitation til et storskærmsarrangement i Manchester, hvor ansatte må nøjes med to gratis drikkevarer, mens deres påhæng selv skal betale.

Fans og ansatte raser

Beslutningen har ifølge flere kilder vakt frustration blandt medarbejdere i klubben, og også fans viser støtte til de ansatte. 

På Reddit kalder en bruger beslutningen for “komisk ond”, mens en anden skriver: “En joke og en hån mod personalet”. Andre fans kalder klubbens valg “patetisk” og “skamfuldt”.

United har fået tildelt 15.000 billetter til finalen og har prioriteret at tilgodese fans frem for medarbejdere. 

Klubben frygter angiveligt kritik fra tilhængerne, hvis en større andel af billetterne var gået til ansatte i klubben.

Uanset årsagen skygger balladen for det, der ellers kunne have været en positiv afslutning på en sæson med blandede resultater.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund kan indgå i en vild transfer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce