Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raser over Manchester United-kendelse

Af Jeppe Augustsen
14.04.2024 Kl. 10:54

Bournemouth tørnede sammen mod Manchester United på Vitality Stadium i lørdagens sene Premier League-kamp.

To gange var The Cherries i front, men Manchester United formåede at få udlignede i begge omgange.

Derfor endte opgøret uden vinder med resultatet 2-2.

I dommerens tillægstid i anden halvleg troede Bournemouth, at de ville få en gylden mulighed for at tage alle tre point, da kampens dommer, Tony Harrington, pegede på pletten.

Men efter flere minutters gennemgang hos VAR blev kendelsen omstødt, og i stedet fik værterne tildelt et frispark lige uden for Manchester United-feltet.

Det er en kendelse, som Bournemouth-manager, Andoni Iraola, ikke var tilfreds med.

– Hvis der var et hold, som havde fortjent at vinde i dag, var det Bournemouth, lød det fra Andoni Iraola efter kampen.

– Den sidste kendelse. VAR greb ind i noget, som skulle være en klar og tydelig fejl. Det er tydeligt, at han (Kambwala, red.) fortsætter forseelsen i feltet og stopper Ryan, sluttede han.

Efter kampen er det to likes af Alejandro Garnacho, som også skaber overskrifter i pressen. Læs mere om det her.

Se vores karakterbog af kampen her.

Annonce