Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende Xhaka fremhæver situation: Det er ikke fair

06.09.2024 Kl. 09:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Granit Xhaka var langtfra tilfreds med, at Danmark ikke spillede bolden ud, da Breel Embolo ømmede sig efter 82 minutter af torsdagens Nations League-kamp i Parken.

I stedet løb Danmark ned og scorede, hvorefter flere tossede schweizere blandede sig i den danske jubel over Patrick Dorgus kasse.

Efter kampen fremhævede Xhaka, at Yann Sommer i første halvleg sparkede kuglen ud, da Joachim Andersen lå ned.

– I første halvleg lå der en dansker i græsset, og vi sendte bolden ud af spil. I anden halvleg gjorde I det ikke, og vi fik et mål imod os. Det er ikke fair. Op til det her øjeblik var kampen retfærdig. Der var gode dueller, og begge hold viste sig fint frem, men små detaljer i fodbold ændrer alt, udtalte Xhaka til blandt andre Bold.

For håndgemænget blev der uddelt fire advarsler, to til hvert land. I de følgende minutter fik både Embolo og Xhaka gult for voldsomme tacklinger, i Xhakas tilfælde var det kort nummer to, hvorfor han blev den anden schweizer til at se rødt. Tidligere i halvlegen var Nico Elvedi blevet smidt ud for en nødbremse.

De frustrerede schweizere endte med at tabe 0-2. Ovenpå Dorgus scoring fik Pierre-Emile Højbjerg nemlig lukket kampen med sit mål i overtiden.

Nations League-gruppen fortsætter på søndag. Danmark får besøg af Serbien, mens Schweiz huser Spanien. Serbien og Spanien spillede torsdag aften 0-0.

Seneste nyt

Annonce
Annonce