Rasende Rüdiger får kamp afbrudt
En rasende Antonio Rüdiger fik søndag aften afbrudt Real Madrids kamp ved klub-VM mod Pachuca med god grund.
I overtiden af opgøret mellem de to mandskaber var der et sammenstød mellem den tyske forsvarsspiller og Pachucas anfører Gustavo Cabral.

Efterfølgende rettede en ekstremt oprørt Antonio Rüdiger kontakt til kampens dommer Ramon Abatti Abel, som tog affære.
Dommeren krydsede sine arme foran sit bryst, hvilket signalerer, at anti-racisme-protokollen er blevet aktiveret.
FIFA har en protokol for racisme, hvor det i yderste tilfælde munder ud i en aflysning. I søndagens kamp blev kampen dog blot stoppet ganske kort, og kort efter blev der fløjtet af.
Efterfølgende har Real Madrids cheftræner Xabi Alonso fortalt, at Antonio Rüdiger blev udsat for racisme.
– Det er det, Rüdiger sagde, og vi tror på ham. Det er vigtigt at have en nultolerance i denne typer situationer. FIFA efterforsker det nu. Det er alt, jeg kan sige, sagde Alonso ifølge BBC.
Det er uvist, hvorvidt Real Madrid-stjernen oplevede racisme fra en modspiller eller fra nogen på tilskuerpladserne. Han kunne dog tage en 3-1-sejr med fra opgøret.
FIFA har for nylig fået kritik for at droppe kampen mod racisme til VM for klubhold denne sommer.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















