Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Rasende Rooney bryder tavsheden: Medierne skriver min dødsannonce
Wayne Rooney har fyldt overskrifterne i den engelske presse de seneste dage.
Det skyldes, at billeder af Manchester United-kaptajnen, hvor han har fået noget at drikke og festet under landsholdssamlingen, er havnet på avisernes forsider.
Der er blevet skrevet knap så pæne ord om landsholdsanføreren, og Wayne Rooney taler nu ud:
– Det, der har været skrevet, er respektløst. Jeg er stolt over at spille for mit land og er stolt af de ting, jeg har opnået – og jeg er ikke færdig, siger Rooney ifølge Daily Mirror og tilføjer:
– Det føles som om, at medierne forsøger at skrive min dødsannonce, og det tillader jeg ikke. Det har været respektløst og mangel på respekt – og nu må det stoppe. Det er det eneste, jeg har at sige, slutter Rooney.
Annonce