Rasende: Rejste til Manchester United uden tilladelse
På transfervinduets sidste åbningsdag lykkedes det Manchester United at gennemføre købet af målmanden Senne Lammens fra Royal Antwerpen i hjemlandet.
De Røde Djævle overvejede angiveligt at hente Aston Villa-keeperen Emiliano Martinez, men gik i sidste ende med belgieren i stedet.
Mandag kunne det belgiske medie Het Laatste Niewus eksklusivt offentliggøre billeder af, at Lammens var på vej med privatfly til England.
Og selvsamme medie giver nu et dybere indblik i, hvordan processen udfoldede sig forud for skiftet til Old Trafford.
Foruden Manchester United og Aston Villa, var Galatasaray også klar på en handel.
Birmingham-klubben havde budt 186 millioner kroner for keeperen, mens Rúben Amorims mandskab først afgav et bud søndag. Ifølge mediet var Uniteds bud under, hvad Villa havde budt.
På transfervinduets sidste åbningsdag lykkedes det Manchester United at lande en aftale om de personlige betingelser med den 23-årige målmand.
Og efter sigende boardede Lammens flyet, mens Royal Antwerpen endnu ikke var nået til enighed med De Røde Djævle.
Derfor havde Lammens teoretisk set ikke fået lov til at rejse, men det gjorde han altså alligevel.
Der var en del vrede i den belgiske klub vedrørende dette.
Ifølge mediet kom klubberne frem til en aftale, mens Lammens sad ombord på flyet, og handlen kan nå op på i alt 186 millioner kroner, hvis bonusser indfries.
Samtidig er det kommet frem, at gigantklub nu vil kapre Marc Guehi for næsen af Liverpool. Læs mere her.


















