Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende over fyring: Ten Hag med grov anklage

Af Emil Plovgaard
01.09.2025 Kl. 22:48

Det var ikke mange kampe, som Erik ten Hag nåede at få i spidsen for Bayer Leverkusen.

Sølle to kampe blev det til for den hollandske cheftræner i Bundesligaen.

Leverkusen-ledelsen havde åbenbart set nok og vurderede, at det aldrig ville komme til at fungere.

55-årige Ten Hag blev ellers udpeget af de tidligere tyske mestre som arvtager til Xabi Alonsos succesfulde periode.

I weekenden lukkede Leverkusen ind i sidste øjeblik, så klubben spillede 3-3 mod Werder Bremen, og kort tid efter fik Ten Hag sparket.

Dermed havde Bayer Leverkusen kun et enkelt point at vise frem efter de to første kampe i Bundesligaen.

Og mandag smed klubben så noget af en bombe, da man sagde farvel til Erik ten Hag.

Nu har hollænderen så taget til genmæle og rettet en grov anklage mod sin nu tidligere arbejdsgiver:

– En ny træner fortjener plads til at implementere sin vision, sætte standarderne, forme truppen og markere sin egen spillestil. Jeg startede i jobbet med fuld overbevisning og energi, men desværre var ledelsen ikke villig til at give mig den tid og tiltro, jeg havde brug for, som jeg er meget skuffet over.

– Beslutningen fra Bayer Leverkusens ledelse om at fyre mig er kommet bag på mig. At skille sig af med en træner efter to ligakampe er aldrig sket før, lyder det blandt andet fra Ten Hag ifølge The Mirror.

Samtidig er en vild udmelding nu kommet om Alexander Isak. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce