Raphinha-afløser? Leeds millimeter fra Feyenoord-stjerne
I går kunne vi her på siden skrive, at Leeds-stjernen Raphinha hellere ville vente ét år på, at FC Barcelona kunne købe ham, end at skifte til en anden Premier League-klub.
Dog tyder det på, at de på Elland Road allerede har afløseren klar for den 25-årige brasilianer.
For både Fabrizio Romano og det hollandske medie De Telegraaf erfarer, at The Whites nærmer sig køber af Feyenoord-kanten, Luis Sinisterra.
Man er efter sigende allerede enige om de personlige vilkår, mens en enighed mellem klubberne er på trapperne.
Der forventes at blive enighed på en pris mellem €25-30 millioner for Luis Sinisterra – svarende til 185 til 223 millioner kroner.
Et evt. salg ville slå Feyenoords nuværende rekord , som går helt tilbage til 2006, da man solgte Dirk Kuyt til Liverpool for €18 millioner.
Den columbianske kant nettede 23 gange samt lagde op til 14 mål i 49 kampe for den hollandske storklub i sidste sæson.
Selvom Luis Sinisterra kan være et ukendt navn for nogle, så var han dog nonimeret til en Golden Boy-pris i 2019, hvor der er flere prominente navne at finde på listen.