Ranieris karriere i tal: Fra fiasko i Cagliari til mester med Leicester
Der er noget skæbnens ironi i, at Slavisa Jokanovic, der var Claudio Ranieris første signing som Chelsea-træner i 2000, onsdag blev fyret som Fulham-træner til fordel for sin gamle træner.
Premier League-erfaring har Ranieri altså masser af fra Chelsea, selvom det særligt var i 2016, at italieneren slog sit navn fast, da han til alles store overraskelse vandt Premier League-titlen med Leicester.
På CV'et står også italienske storklubber som Juventus og Inter, men hvad siger statistikken om Ranieri?
39 – All 39 of Slavisa Jokanovic's Premier League appearances as a player came under Claudio Ranieri for Chelsea between October 2000 and April 2002. Replacement. pic.twitter.com/T5fFvVV2za
— OptaJoe (@OptaJoe) November 14, 2018
18 – Fulham vil være det attende hold, som Claudio Ranieri har stået i spidsen for i sin karriere. Chelsea, Juventus, Atletico Madrid, Leicester og det græske landshold er blot nogle af klubberne, som den nyudnævnte Fulham-træner har ført til sejr.
60,45 procent – Det er Ranieris bedste sejrsratio i karrieren, som han opnåede for Monaco mellem 2012 og 2014. Først førte han holdet til oprykning i Ligue 1, inden han året efter skaffede en andenplads i den bedste franske række – kun overgået af PSG.
17, 65 procent – Ranieris laveste sejrsratio i karrieren, som stammer fra hans tid som Cagliari-træner. I 34 kampe blev det kun til 6 sejre og 29 mål.
24 kampe – Det er Ranieris laveste antal kampe som træner for en klub. Den ærgerlige statistik stammer fra italienerens anden tørn som træner for Valencia i 2004/05-sæsonen, hvor han efter blot 10 sejre i 24 kampe forlod den spanske storklub.
262 mål – Ranieri var næsten Chelsea-træner i fire år, og hans Blues-mandskab nåede at score hele 262 mål på blot 146 kampe.
41 – Ranieris seneste job var i franske Nantes, hvor han holdt én sæson som træner. Nantes lukkede under Ranieri 41 mål ind på 38 kampe, men scorede til gengæld også blot 36 gange.
209 – Fulhams første kamp med Ranieri i spidsen bliver kampen mod Southampton den 24. november. Opgøret bliver Ranieris 210. Premier League-kamp.