Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Ranieri vil ikke love startplads til Demarai Gray
Onsdag aften spillede Demarai Gray en nøglerolle, da Leicester besejrede Derby i FA Cup'en og sikrede dermed holdets blot andet sejr i de seneste otte kampe.
På trods af den gode præstation mod Championship-mandskabet vil Claudio Ranieri ikke love englænderen en startplads i weekendens kamp mod Swansea.
– Han har udviklet sig en hel del i denne sæson. Jeg forventer en masse af ham, for han er en virkelig god spiller, fortæller den italienske cheftræner på et pressemøde.
– Jeg må tænke over, hvad der er bedst for startopstillingen, for det er en vigtig kamp. En virkelig svær kamp for os, slutter Ranieri.
Gray har spillet 18 kampe i Premier League i denne sæson – men blot fem af dem har været fra start.
Annonce