Ranieri vil forstærke sin trup med Viola-profil
Leicester er på jagt efter forstærkninger til næste sæson, hvor man skal bide skeer med de helt store mandskaber i Champions League.
Profiler som N'Golo Kante, Riyad Mahrez og Jamie Vardy rygtes alle væk fra klubben, og mens The Foxes endnu kun har forstærket sig med den tyske keeper Ron-Robert Zieler, kan endnu en spiller være på vej.
La Nazionale skriver, at Leicester er interesseret i Josep Ilicic fra Fiorentina og står klar med 15 millioner euro for den slovenske landsholdsspiller.
Midtbanespilleren var for nogle år siden rygtet til Liverpool, mens han fortsat slog sine folder hos Palermo, men dengang endte Ilicic altså med at skifte til klubben fra Firenze.
Siden dette skifte i 2013 har Ilicic spillet 72 kampe, og i den forgangne sæson var han ligeledes en profil på Paulo Sousa mandskab, som endte på femtepladsen i Serie A.