Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri: Schmeichel er Premier Leagues bedste målmand

16.04.2016 Kl. 13:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester har i de seneste kampe ikke længere sprudlet i offensiven, men i stedet har førerholdet i Premier League formået at lukke af i defensiven. 

Bag den defensive linje står danske Kasper Schmeichel, som blandt andet er nummer ét på Sky Sports' liste over de mest formstærke spillere i Premier League netop nu. 

Den danske landsholdskeeper har ikke indkasseret et mål i de seneste otte timer og 10 minutter, hvilket svarer til godt og vel fem kampe. Schmeichel er hypet i både danske og engelske medier for tiden, og det fik BT's udsendte i Leicester til at spørge Claudio Ranieri om, hvor han rangerer sin målmand blandt de andre målmænd i Premier League. 

– Hvis jeg skal sammenligne Kasper med de andre målmænd i Premier League, er han i mine øjne den bedste, lød svaret fra Ranieri, der dog samtidig også gjorde det klart, at Leicester-spillerne for ham er de bedste. 

Leicester og Kasper Schmeichels næste kamp er søndag eftermiddag på hjemmebane mod West Ham. Her skal den danske målmænd være oppe på mærkerne for at holde formstærke West Ham-profiler som Andy Carroll og Dimitri Payet fra at score. 

 

 

Annonce