Ranieri: Mourinho er en fantastisk mand, god træner og en karakter
Claudio Ranieri er en mand, der er svær ikke at holde af. Den tidligere Leicester-træner har fået en god start i spidsen for Fulham, der lykkedes med at få tre point i italienerens debutkamp. Ranieri fortæller til La Gazzetta dello Sport, at han er sikker på, han kan hjælpe Fulham med at undgå nedrykning, til trods for at de ligger på en sidste plads efter 13 kampe.
– Det bliver en lang og hård vej mod sikkerhed, men jeg er sikker på, vi kan gøre det. Vi har et godt hold, vi skal bare blive bedre til at forsvare og styrke vores mentalitet. Jeg har udtrykt mig klart over for mine spillere, at jeg ønsker et hold, der løber og kæmper, siger Ranieri.
The Cottagers møder to modstandere, der har stor betydning for Ranieri, først mod Chelsea og derefter Leicester.
– Chelsea introducerede mig for engelsk fodbold, og med Leicester lykkedes vi med at opnå noget helt ekstraordinært. Det bliver to følelsesladede kampe, men jeg bliver nødt til at se på min klubs situation, siger han.
Til sidst i interviewet kunne Ranieri afsløre, hvem der var den første, der ringede og ønskede ham tillykke med det nye job.
– José Mourinho var den første til at ønske mig tillykke. Han er en god mand, en god træner og lidt af en karakter.