Ranieri forsvarer Mahrez: Han står overfor tre modstandere
I Leicesters sensationelle mesterskabssæson var Riyad Mahrez flyvende og blev også kåret til årets spiller i Premier League.
Efter de første 12 kampe i denne sæson står Riyad Mahrez noteret for to mål og en enkelt assist, hvor begge mål er blevet scoret på straffe.
Den algeriske kantspiller har derfor været udsat for kritik, men Claudio Ranieri forsvarer ham.
– Selvfølgelig skal vi se på mulige ændringer, fordi vores modstandere kender os. Vi kan ikke bare fortsætte med at give Riyad bolden og give ham alt ansvar, siger Ranieri til GOAL og fortsætter:
– Modstanderne er meget forsigtige, når han modtager bolden, og han står altid overfor tre modstandere. Jeg siger til ham, at han skal spille simpelt, men nogle gange tager han ansvar og gør noget for holdet, fordi han er vores kvalitetsspiller.
– Hans sæson har været okat, fordi han har gjort det godt i Champions League og forsøger at gøre sit bedste i Premier League, slutter Leicester-manageren.