Ranieri: De andre tror ikke på os endnu
Leicester City er efter 21 spillerunder nummer to i Premier League, a point med Arsenal på førstepladsen og kun bagud på en dårligere målscorer end The Gunners.
På trods af en fremragende sæson indtil nu, så mener klubbens italienske manager Claudio Ranieri ikke, at de andre mandskaber i toppen tror på The Foxes som seriøse bejlere til titlen – heller ikke selvom de påstår noget andet.
– Det er let at sige 'Ja, de kan godt kæmpe om titlen'. Selvfølgelig tror de andre reelt ikke på det. Alle tænker 'før eller senere går de ned'. De siger, at Arsenal, Tottenham, United, City, og Chelsea alle er vant til at kæmpe med om titlen. De spørger 'Leicester er der, men kan de virkelig holde hele vejen?', siger Ranieri til PA Sports og fastslår om egne ambitioner:
– Ingen ved det. Vi har ikke modet til at sige, 'ja, Leicester kan kæmpe med' – ikke endnu. Men vi vil gerne have dem til at sige 'Leicester kæmper med om top fire', siger Ranieri.
Leicester overbeviste muligvis en del af deres kritikere endnu engang i midtugens runde, da man slog en anden top fire-bejler, Tottenham, med 0-1 på White Hart Lane.
