Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri bekræfter Arsenals Vardy-bud

04.06.2016 Kl. 18:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere medier har lørdag skrevet, at Jamie Vardy søndag skal gennemgå et lægetjek forud for et skifte til Arsenal. Nu bekræfter manager Claudio Ranieri så, at The Gunners har budt omkring 200 millioner kroner på Vardy og dermed aktiveret angriberens frikøbsklausul. 

– Det er altsammen rigtigt, sagde Ranieri lørdag aften til den italienske avis La Gazzetta dello Sport, da han blev konfronteret med rygterne.

Jamie Vardy var med sine 24 Premier League-mål en af hovedaktørerne i Leicester Citys mesterskab i denne sæson. De flotte præstationer for The Foxes har samtidig betydet, at flere af topholdene i Premier League har fået øjnene op for den 29-årige englænders kvaliteter. 

Jamie Vardy forlængede sin kontrakt med Leicester tilbage i marts måned, så den løber frem til sommeren 2019. Dr blev samtidig forhandlet en frikøbsklausul ind, som nu er blevet aktiveret af Arsenal.

Et lægetjek skulle ifølge Goal og The Express være planlagt til søndag eftermiddag på Arsenals træningsanlæg, London Colney. 

 

Annonce