Ramsey ude i endnu flere uger
Arsenal-manager Arsene Wenger bekræfter, at Aaron Ramsey er blevet ramt af et tilbageslag i træningen, og waliseren må nu se til fra sidelinjen i flere uger.
Den helt store overraskelse i Arsenal i denne sæson har været Aaron Ramsey, som var godt på vej tilbage fra sin skade. Ramsey er dog blevet ramt af et tilbageslag til træningen, hvilket Wenger bekræftede efter det uafgjorte resultat mod Southampton.
– Aaron Ramsey er ude i længere tid, end vi forventede, da han har haft et lille tilbagslag til træningen, udtaler Wenger ifølge klubbens hjemmeside.
– Så jeg kunne ikke bringe ham med til kampen. Det er den samme muskel igen, så vi er nødt til at være forsigtige denne gang, fortsætter Wenger.
Ifølge flere engelske medier kommer Ramsey til at være ude i op til seks uger.