Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ramsdale forsvarer tidl. Arsenal-spiller: "Det var ikke hans fejl"

Af Emil Plovgaard
11.10.2022 Kl. 15:10
Aaron Ramsdale holder hånden over den før så udskældte spiller.
Det skulle vise sig at blive Bernd Lenos endeligt hos Arsenal, at Aaron Ramsdale i sommeren 2021 skiftede til The Gunners.
 
Tidligere i år forlod den tyske målmand nemlig Arsenal til fordel for Fulham i jagten på mere spilletid.
Ramsdale er af den overbevisning, at det ikke kun var Lenos dårlige præstationer for Arsenal, der gjorde, at rollefordelingen blev byttet om.
 
– Det er en international målmand, som har været fantastisk i de sidste tre år. Det var ikke hans skyld, at holdet tabte kampe. Han gjorde det stadig rigtig, rigtig godt, siger Ramsdale ifølge Goal.
 
– Så fik jeg chancen, og da jeg fik den, vidste jeg, at jeg ville blive her, lyder det fra den engelske målvogter.
 
Ramsdale er fortsat førstevalg hos Arsenal, og det er indtil videre blevet til ni optrædener i denne sæson, hvor Arsenal er nummer et i Premier League.
Annonce